Om os

 

Hegnegården er et godt sted at holde kurser, møder, seminarer, fester eller bare en god ferie. Samtidig har vi masser af outdoor aktiviteter.

De to gårde Nordre og Søndre Hegnegård der tilsammen betegnes som Hegnegården ligger på den dejlige ø Orø i Isefjorden. Den nyeste af de 2 gårde er genopført efter en brand i 1978 og fremstår helt moderne og den ældste gård stammer fra 1739.

Hegnegårdens Udviklingscenter består således både af nogle helt nye og nogle meget gamle bygninger og miljøet på gården er bevaret, også på den nyeste del af Hegnegården. Du vil fornemme hele tiden, at du er på en gård med de hvide bygninger, det klassiske røde tegltag og dannebrogsvinduerne.

Gammelt og nyt miljø mødes også i det hyggelige rustikke miljø indendørs med de opvarmede gule klinkegulve, de hvide pudsede murstensvægge og de flotte kraftige trælofter.